Det offentlige registrerer en lang række oplysninger om borgere, virksomheder, fast ejendom, bygninger, veje, landkort osv. En lille, men meget vigtig del af disse oplysninger – de såkaldte grunddata – bruges igen og igen på tværs af hele den offentlige sektor. Disse grunddata er fundamentet for, at myndighederne kan varetage deres opgaver korrekt og dermed bidrage positivt til hele samfundets effektivitet.
Hvad er grunddata?
Grunddata er oplysninger, som bruges af flere forskellige myndigheder, det er f.eks. informationer om personer, virksomheder, ejendomme og naturarealer.
Grunddata har også stor værdi for den private sektor. Dels fordi virksomheder bruger disse data i deres interne processer, dels fordi informationerne i de offentlige data kan udnyttes til helt nye typer af især digitale produkter og løsninger. Gode grunddata, der er frit tilgængelige for den private sektor, er en kilde til innovation, vækst og nye arbejdspladser.
Når data fx opdateres ét fælles sted, skal borgere og virksomheder ikke give de samme oplysninger til myndighederne flere gange, og myndighederne risikerer ikke at bruge gamle data, når de udfører deres opgaver.
Grunddata er et fokusområde i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.
Læs mere om grunddata-programmets organisering og formål under Digitaliseringsstrategiens initiativ
Fælles grunddata for alle myndigheder.