Initiativerne i digitaliseringsstrategien 2016-2020

Med den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020 sætter den offentlige sektor tre ambitiøse, men realistiske mål for udviklingen mod en mere digital offentlig sektor de kommende år.

Ikon fra digitaliseringssrategien

Spor 1: Det digitale skal være let, hurtigt og sikre god kvalitet

Danskerne skal opleve, at offentlig digitalisering giver konkret værdi i deres dagligdag. Den offentlige sektor skal tilbyde digital service og digitale velfærdsløsninger af højeste klasse. Digitalisering skal gøre hverdagen lettere, gøre borgerne mere selvhjulpne og give mere kvalitet i den offentlige service. Myndighederne skal dele relevante oplysninger og samarbejde bedre om den enkelte borger eller virksomhed. Og digitalisering skal medvirke til en mere sammenhængende og effektiv offentlig sektor.

Læs mere om spor 1

Ikon fra digitaliseringssrategien 

Spor 2: Offentlig digitalisering skal give gode vilkår for vækst

Offentlig digitalisering skal gøre det lettere at drive virksomhed og bidrage til regeringens målsætning om at reducere erhvervslivets byrder med 3 mia. kr. i 2020. Ambitionen er, at virksomhedernes administrative byrder ved indberetning til det offentlige fjernes gennem automatisk erhvervsrapportering. Alle erhvervsrettede løsninger skal integreres til Virk, og virksomhederne skal møde en offentlig sektor, som understøtter deres digitale omstilling. Erhvervslivet skal have adgang til flere offentlige data, som kan danne grundlag for nye forretningsmuligheder og innovation.

Læs mere om spor 2 

Ikon fra digitaliseringssrategien

Spor 3: Tryghed og tillid skal i centrum

Danskernes høje tryghed og tillid til hinanden og til den offentlige sektor er fundamentet for vores velfærd. Det skal vi fortsat værne om i et stadig mere digitalt samfund. Derfor skal vi højne informationssikkerheden i den offentlige sektor og styrke borgeres og virksomheders digitale kompetencer. Samfundskritisk offentlig digital infrastruktur skal være robust og opfylde brugernes behov. Samtidig skal Danmark være et samfund, hvor alle kan deltage – både de digitalt parate og dem, der ikke kan eller har mulighed for at bruge de digitale løsninger.

Læs mere om spor 3 

Hent et samlet overblik over beskrivelserne for alle initiativerne her (pdf)