Cloud computing

Cloud computing er it leveret som en service. I stedet for at købe it-produkter, betaler man en abonnementspris for at få bestemte ydelser, der så leveres via internettet.

Traditionelt er it et produkt, der købes og sælges som andre fysiske produkter. Når en kunde fx har købt en server eller noget software, ejer kunden derefter produktet. Med cloud computing går it fra at være et produkt til at blive udbudt som en tjeneste, der leveres som en abonnementsordning via internettet.

Eksempler på cloud computing kan være et abonnement på en e-mailtjeneste eller på adgang til serverkapacitet, der leverer regnekraft og lagerplads. Der er stadig stor diskussion om hvilke muligheder og barrierer der er ved at benytte sig af cloud computing.

Digitaliseringsstyrelsen har produceret to små film, der forklarer hvad cloud computing er, og hvilke fordele der kan være ved at benytte cloud computing.

Se filmene "Hvad er cloud computing?" og "Hvorfor cloud computing?"

Læs mere om cloud computing i gruppen ”Cloud computing i Danmark” på digitalisér.dk og giv din mening til kende. Deltagelse i gruppen er åben for alle.